Det var dråben! Om vand og whisky

 

Nyt vand på whiskymøllen

Whiskyverdenen er fuld af ritualer og svært gennemskuelige besværgelser. Skal whiskyen nydes iskold eller ved stuetemperatur, i et romglas eller en tumbler, og er et skvæt vand en velkommen eliksir eller en decideret dødssynd?

To svenske forskere fra Linnæus University Centre i Kalmar har forsøgt at levere et videnskabeligt grundlag for at diskutere det sidste spørgsmål. Det er en kendt sag, at vand har en tydelig indvirkning på whiskyens aroma og smag. Spørgsmålet er naturligvis hvorfor?

Ikke det rene vand

De svenske forskere, Björn Karlsson og Ran Friedman, valgte at fokusere på guaiacol, der er en af mest  kendte aromatiske olier i whisky. Guaiacol opstår, når træ brænder, og stammer fra spiritussens interaktion med den ristede tønde.

Svenskernes undersøgelse viste, at guiaiacol gerne vil binde sig til ethanolen, og at lidt vand i glasset kan hjælpe med at bryde denne binding. Virkningen er især mærkbar, hvis alkoholprocenten er over 59 % eller tæt på fadstyrke. Når der tilføres vand, bliver der mere plads til olierne i toppen af glasset, og dermed frigiver whiskyen flere aromaer.

Ifølge svenskerne er det sandsynligt, at andre aromastoffer opfører sig på samme måde som guaiacol. Hvorvidt det er nok til at overbevise den vand-skeptiske del af whiskymiljøet er usikkert – men nu ved vi i hvert fald, at vand kan smage af mere.

Du kan læse hele den svenske undersøgelse her.