Thornæs Destilleri

Fadandel - Single Malt Whisky lagret på ex-bourbon

4.500 kr

Thornæs Single Malt Whisky, lagret på et 55 liter ex-bourbon fad er til dig, som går efter den karakteristiske smag af vanilje, toffee, kokos og god sødme. Ex-bourbonfade af hvid amerikansk eg har i årtier været den skotske whiskyindustris foretrukne fad, og det er der kommet fantastisk god whisky ud af!

Hvid amerikansk eg er mest kendt for sit høje niveau af laktoner. Sammen med noter af tropisk frugt, giver laktoner ekstra sødme til destillatet og en behagelig ristet karakter. Vanilje, karamel, kokos, og mokka er de typiske smagsgivere fra hvid amerikansk eg.

Vores ex-bourbon fade stammer fra et lille destilleri i Sonoma county, Californien. Ifølge destilleriet har deres bourbon bl.a. noter af kaffe og mandler, og det lyder jo ikke dårligt.

Det rå destillat modnes på et 55 liter fad og forventes påfyldt i 2. kvartal 2020. Fadet er forsikret i hele lagringsperioden og opbevares af Thornæs Destilleri ApS.

Din andel inkluderer

  • 1/10 fadandel giver cirka ni flasker whisky af 50 cl. tappet ved fadstyrke (56-58 % alk./vol.)

  • Fadet tappes umiddelbart efter tre år fra påfyldningsdato med mindre andet aftales. Yderligere lagring kan tilkøbes. De tappede flasker vil blive påsat Private Cask-label, der bl.a. viser fadtype, destilleringsdato, tappedato, fadejers navn og andre væsentlige oplysninger.

  • Når vi fylder tønden, tager vi en prøve af rådestillatet og sender til dig, så du kan følge udviklingen af din whisky fra start til slut. Hvis tønden allerede er fyldt på købstidspunktet, sendes en prøve fra den aktuelle produktion. Minimum én gang i løbet af modningsperioden byder vi inden for på destilleriet for at smage på dit fad. Er du forhindret, sender vi gerne en prøve med posten, men vi håber nu alligevel, at du kan finde tid i kalenderen, for smagning direkte fra tønden er en af de helt store oplevelser som fadejer.

  • Du vil få tilsendt fadejerbevis, der beskriver dit ejerforhold, samt hvornår fadet er klar til udlevering. Hvis fadet venter på at blive fyldt, eftersender vi et opdateret bevis.

  • Prisen inkluderer alle skatter og moms.

Ikke inkluderet i dit køb

Fragt ifm. udlevering af flasker er ikke inkluderet.


____________________________________________________________

De generelle regler og vilkår for køb af hele fade og fadandele fremgår af vores fadandelsprogram, Thornæs Cask Owner's Club