Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

225 liter STR-fad

Salgspris86.875,00 kr

I de senere år er der sket en stor produktudvikling inden for brugte træfade, og STR-fadet er en af de væsentligste. STR står for "Shaved, Toasted & Re-charred", og beskriver processen, hvor man skraber 3-5 millimeter af indersiden på brugte vinfade, hvorefter træet varmes op og ristes igen. Dermed fjernes størstedelen af vinens indflydelse alt imens spiritussen får adgang til frisk træ via den genskabte kulmembran. Indflydelsen fra det blotlagte træ betyder også, at modningstiden er en del kortere sammenlignet med fx whisky lagret på Bourbonfade.

STR-fadet er opfundet af den legendariske Jim Swan, også kaldet "the Einstein of Whisky", og er kendt for fremhæve de mere frugtige noter i det friske træ sammen med en let vinøs indflydelse fra vinen. STR-fadet nyder stor udbredelse i branchen og er en spændende nyskabelse, som vi her på destilleriet har tænkt os at udforske.

Vi fylder løbende STR-fade i vores produktion og har også mulighed for sætte et fad til side til en glad køber.

Om dit fad:

  • Korntype: Økologisk bygmalt
  • Malttype: Pale Ale
  • Dyrkningssted: Danmark
  • Fad: 225 liter STR-fad
  • Træsort: Hvid amerikansk eg, evt. i kombination med fransk eg
  • Fyldningstidspunkt: TBA
  • Fyldningsstyrke: 63,5 % alk/vol.
  • Alder ved tapning: 5-6 år (yderligere modning kan tilkøbes).
  • Forventet antal flasker ved tapning: 260-280 stk.


Dit køb fordeler sig som følger:

Første betaling omfatter køb af den påfyldte New Make, samt lagerleje i op til 6 år. Prisen på denne betaling ser du øverst.

Anden betaling opkræves ved tapning og fordeler sig således:

  • Tapning af den færdigmodnede whisky til aktuel markedspris. Tapning sker ved fadstyrke i 70 cl. flasker og inkluderer etiket
  • Betaling af punktafgifter ifm. udlevering fra vores varelager

Se priseksempel på siden Bliv fadejer, samt muligheden for at opdele købet i en udbetaling med efterfølgende trancher.

    Velkommen til Fadenes Dag

    Når du køber en fadandel hos Thornæs er du automatisk inviteret til Fadenes dag her på destilleriet. Fadenes dag er en særlig dag, hvor vi fejrer alt den gode whisky, som ligger og modner på vores tøndelager. På dagen vil der være smagsprøver og masser af ekstra info om de fader, som er undervejs, og den whisky, som er klar til at blive nydt i fællesskab.

    Dato for næste Fadenes dag vil blive annonceret er på hjemmesiden og i vores nyhedsbrev.

    ____________________________________________________________

    Tappede flasker afhentes på destilleriet, eller sendes mod fragtbetaling. Fragt til udlandet efter aftale. De generelle regler og vilkår for køb af fade og fadandele fremgår af vores fadandelsprogram, Thornæs Cask Owner's Club

     

    225 liter STR-fad
    225 liter STR-fad Salgspris86.875,00 kr